Pressemeddelelse for Håndværker- og Industrimesse 2021

Oprettet d.

Pressemeddelelse for Håndværker- og Industrimesse 2021

Nordjysk Beslags årlige Håndværker- og Industrimesse afholdes i år 20. og 21. august med fuld bemanding fra 40+ leverandører

Når Nordjysk Beslag og Værktøj A/S i Aalborg slår dørene op for årets Håndværker- og Industrimesse bliver det med mere end 40 stande med gode tilbud til håndværkere, industri og kvalitetsbevidste gør-det-selv folk. Messen præges igen i år af verdenssituationen, men håndsprit ved kasser, indgang og rundt om i hallen, gør det muligt at afholde arrangementet d. 20 og 21. august indenfor myndighedernes anbefalinger.

”I år forventer vi, at messen kommer til at forløbe nogenlunde som normalt i vores 2500 kvm lagerhal og med ca. 40 leverandører, der alle er eksperter på deres område, er der rig mulighed for at få den helt rigtige vare til den helt rigtige pris. Mange af vores leverandører benytter i øvrigt lejligheden til at fremvise deres nyeste produkter og opfindelser, så vores gæster kan blive opdateret på den seneste udvikling i lige netop deres branche”, fortæller direktør og medejer Finn Leleur Thomsen.

Fart over feltet

Udover de ca. 40 udstillere får messen også besøg af holdet bag AAU Racing, som består af studerende fra forskellige studieretninger på Aalborg Universitet, der sammen fremstiller performance køretøjer og konkurrerer i den såkaldte ”Formula Students” mod andre universitetshold fra hele verden. I den forbindelse har Nordjysk beslag spillet en helt særlig rolle.

"AAU Racing har blandt andet været afsted på flere af de verdenskendte baner som Silverstone og Nürnburgring, og når man kommer sådanne steder, er det vigtigt at have et stort udvalg af kvalitetsværktøj med på farten, og det har vi været glade for at kunne hjælpe dem med ved at sponsorere en veludstyret værktøjsvogn fra Force, som de har med nærmest overalt”, fortæller salgschef, Allan Junge Madsen.

Messen åbner dørene fredag d. 21. August fra 9-16 og lørdag 9.30-12.00.